Bevar dig selv, roen, dit mål og nærværet midt i præstationspresset

Til dig der lever af at kunne performe

Til musikeren og andre i lignende brancher

Det meningsfulde, nervøsitets-fremkaldende, konkurrence-prægede og skrøbelige

Livet som musiker portrætteres ofte udadtil som ensidigt dragende og efterstræbelsesværdigt og mange lever derfor i blind uvidenhed om sideeffekterne af en tilværelse, hvor du hver eneste dag, i skarp konkurrence med et hav af andre og med dig selv som indsats, skal præstere på et meget højt niveau.

Adskillige studier peger på en stor udbredelse af angst, depression og stress blandt netop musikere. Bredt anskuet lever musikere under et højt forventningspres, med store krav til kreativitet, motivation og præstation i en dagligdag som hos mange præges af vekslende rutiner, manglende økonomisk og arbejdsmæssig stabilitet, skævvridning mellem arbejds- og privatliv, stor personlig investering samt svingende krav fra en dynamisk og konkurrencepræget musikbranche.

Foruden ovenstående kræves ofte store evner i samarbejde med alt fra bandkolleger til samarbejdspartnere fra management bureauer mm., hvor forskellige interesser omkring alt fra det kreative hovedprodukt til arbejdsgange kan konflikte.

Psykisk mistrivsel og vanskelige tanker og følelser kan indimellem udgøre en væsentlig del af brændstoffet i sanges tilblivelsesproces, men for mange kan oplevelser af psykisk sårbarhed som angst, depression og stress spænde ben for både motivation, kreativitet, trivsel, produktivitet samt evnen til indfrielse af de forskellige krav tilværelsen stiller til både mennesket og musikeren.

Psykolog med erfaringer fra musiker tilværelsens oplyste- og skyggefulde sider

Gennem mange års erfaringer som sanger i bands, som har bragt mig vidt omkring forskellige små og store scener i ind- og udland, har jeg på egen krop skulle håndtere og præstere under et højt forventningspres fra mig selv og andre, uanset om mit tanke- og følelsesliv var farvet af melankoli, ængstelighed og eller stress.

Disse erfaringer og mange andre sammenholdt med min uddannelse som psykolog og erfaring med terapi, vil givetvis kunne udgøre mine forudsætninger for at kunne gøre en forskel for dig, der godt kunne tænke dig at leve med og levere under et højt forventningspres, samtidigt med at du bevarer en god mental sundhed og balance i dit liv.

Hvem ved, måske vil du opleve at vi sammen vil kunne finde endnu uopdaget vej mod mere ro, nærvær, glæde og autencitet i dit liv som musiker og mennesker.

Temaer, erfaringer og fokusområder

Vi har bl.a. erfaring med:

  • Elitesportsudøvere
  • Musikere
  • Skuespiller
  • Daglig præstationspres
  • Bekymring, angst og stress i showbizz
  • Konkurrence og forventningspres
  • Bagsiderne ved livet som performer
  • Identitet, værdier, kriser, livsændringer & livsførelse
  • Samarbejde på tværs
  • Mentaltræning
  • Mindfulness & Centrering
  • Mental sundhed, meningsfuldhed, passion og inspiration

Faglig tilgang

Som psykologer har vi en faglig tilgang med fokus på/kompetencer indenfor

  • Narrativ
  • Eksistentiel
  • Compassionfokuseret
  • Mindfulnessbaseret
  • Mentaltræning

Alle psykologer er uddannet cand.psych. eller cand.psych.aut. og modtager faglig supervision.

Terapi og Samtaleforløb 

Håndtering af præstationspres

Strykelse af performance, kreativitet, selvtillid og selvværd

Branchehåndtering samt facilitering og rådgivning i forbindelse med gruppeprocesser og konflikter mellem eksempelvis bandmedlemmeer og/eller samarbejdspartnere

Mere flow, energi og overskud i arbejdsprocesser relateret til eksempelvis turnéliv, øvekultur og indspilningsprocesser

At blive ét med sit instrument.

Priser & booking

Priser:

Terapi/Sparring 50 minutter: KR 1.250,-

Terapi/Sparring 90 minutter: KR 1.500,-

Eller efter aftale.

Book din tid her:

+45 9135 1000

info@inspirepeople.dk



InspirePeople – psykologer med hjertevarme & kreativitet